Kasernen i Taagerup var beregnet til 30 sæsonarbejdere, og er opført på åben mark, og et stykke væk fra godset. Det var en typisk placering for den slags bygninger - på den måde forsøgte man at begrænse sæsonarbejdernes kontakt til den lokale befolkning. I den periode eksisterede der på Lolland ca. 30 lignende bygninger. Bygningen i Taagerup blev udviklet specielt til sæsonarbejdernes behov og var en kopi af den slags bygninger, der var rejst i Tyskland. Beboelsesbygninger til sæsonarbejdere i Syddanmark blev kaldet "Polakkaserner".

Bygningen var opdelt til tre funktionelle dele: i stuen var en spisesal til medarbejdere, køkken og lager til opbevaring af produkter samt rum til tilsynsførende, der bestod af kontor, værelse og køkken,

På første sal var der beboelsesrum, i den oprindelige udformning sandsynligvis opdelt i en afdeling til kvinder og en afdeling til mænd. På de oprindelige tegninger to soveværelser og to særskilte trapper, som fører til disse.

I år 1912 boede der sandsynligvis 30 sæsonarbejdere fra Polen i Polakkasernen. Bygningen har levet op til alle normer, som loven om sæsonarbejdere fra 1908 har foreskrevet. Ifølge Glahns plan befandt der sig 15 senge i bygningen. Dette måtte være etagesenge, selv om det blev forbudt med loven af 1908 at udstyre soveværelser med den slags udstyr. Af de grunde kan man tro, at der ikke har boet mere end 20 kvindelige medarbejdere i bygningen.

Hver kvindelig beboer af Polakkaserne har ligeledes modtaget en plads i skabet til opbevaring af fødevarer. Supplerende fik to sæsonarbejdere en kasse, der ugentligt kunne rumme 24 kg kartofler.

Bag bygningen befandt sig en mindre bygning, som var bestemt til sanitære faciliteter, vaskeri og brændsel. Bygninger af den slags var i den periode rejst som ledsagede bygninger i danske byer i arbejderkvarterer.