Taget var overdækket med fyrretræsbrædder eller stråtag fremstillet af rugstrå. I sådanne huse var der stuen med ovnen, ved siden af befandt sig et kammer til opbevaring af næring og et rum til kvæg, almindeligvis til en ko eller til nogle får. I nogle huse forekom der ikke et særskilt rum til husdyrbestand, og køer og får blev holdt om vinteren i stuen. I disse bygninger var vinduerne meget små på grund af en høj pris på glas og derudover for at forebygge varmespild. Interiøret blev opvarmet med en stor lerovn. Bedsteforældre og børn sov i stuen, Større børn sov i laden, hvis bonden har ejet sådan en. Det var hytter uden skorsten, men blot med et hul i taget. Hytterne var mørke og lugtede af røg og staldgødning. Gulvene bestod af stampet ler. Rigere bønder har boet i større huse, der var opdelt i to dele, een til mennesker og een til husdyr.
I slutningen af 1800-tallet indtrådte en "kulinarisk revolution", og kartofler og kål er blevet til grundnæring, mens gryn og ærter spistes i et mindre omfang. Rigere og gennemsnitlige bønder har spist kartofler tre gange om dagen. Til morgenmad fik man kartofler med svinefedt og om onsdagen og lørdagen med smør. Om vinteren har man spist en traditionel polsk suppe "zurek" med kartofler (lavet af surdej). I perioden, hvor man arbejdede på marken fik man frokost, der bestod af brød med smør eller svinefedt. Til middagsmad blev der spist kål med kartofler og med mælk. Kartofler blev sommetider erstattet med gryn eller ærter. Under markarbejder fik man også eftermiddagsmad, dvs. et stort stykke brød med svinekød, smør eller kvark. Til aftensmad fik man altid kartofler med sur mælk, kærnemælk eller en suppe lavet af vand med kogt løg. Man har spist med træskeer af en lerskål, der stod midt på bænken. Familien sad om bordet på skamler.
Man har drukket mælk eller løgsuppe med peber fra separate skåle. Kød -svinekød har man spist meget sjældent, kun ved højtider. Hver anden søndag, kun i rigere gårde har man spist kaniner. Man har forberedt vinterforråd i form af fårekød og svinekød, som efterfølgende blev brugt som fedtesovs, dvs. hakket kød med svinefedt, der blev saltet. Fattigere bønder har slagtet en gris til tre, fire familier.
En daglejer i Galizien havde det brød han fik til frokost og om eftermiddagen og forsøgte at spare for at bringe mest af det med sig hjem.
I fattige familier fik børnene brød som lækkerbisken. Grundnæring for de fattigste var kartofler uden fedt serveret tre gange om dagen. De fattigste daglejere kunne kun sommetider tillade sig fedtesovs, som de har købt i en forretning. Man skal være opmærksom på, at de fattigste aldrig har spist sig mæt og har ofte sultet.
Midt i 1800-tallet dominerede dragter fra tjekkiske manufakturer blandt kvinderne i Galizien. Til daglig har kvinderne klædt sig i nederdele og bluser af den billigste bomuld og tørklæder om hoved. Til markarbejdet har kvinderne taget hørforklæder på. Undertøj var også lavet af hørstof. Man har også haft det på under arbejde om sommeren. Efterfølgende blev det erstattet med bondeskjorter. Om sommeren har kvinderne uanset deres økonomiske status gået barfodet, og om vinteren har haft ruslæderstøvler. I de fattigste familier har ikke alle familiemedlemmer haft sko og af den grund gik man ud på skift.
Polske sæsonarbejdere i festlige dragter fra Galizien blev beundret af Maribos beboere ved overgangen til 1900-tallet. Disse dragter bestod af en tynd skjorte med hvidt broderi på kraven og kulørte nederdele. Man har taget en bomuldsbluse over skjorte, den bluse blev lavet af et stof af højere kvalitet, med broderi på kraven og manchetter. Det var gjort fuldstændigt med en uld- eller høreforklæde, som man har taget over nederdelen. Man har obligatorisk taget et fløjlskorset på ofte pyntet med kulørte tråde eller pailletter. Kvinderne har haft et hvidt eller mønstret tørklæde om hoved og et uldtørklæde om skuldrene, sorte ungarske langskaftede støvler eller sko med træskosål lavet af ruslæder. Rige bondekvinder havde også tre snore af halssmykker lavet af rød koral. Det var en meget dyr dragt, som de fleste kvinder på landet bare kunne drømme om. Polske kvindelige sæsonarbejdere har købt disse dragter efter deres hjemkost fra Danmark.
Mændene har til daglig været iført undertøj lavet af ubearbejdet stof, tykke uldne bukser, samt en vest med ærmer og en lang kaftan i uld med broderi. Et eksempel på den slags kaftan findes i museet. Ligesom kvinderne gik de barfodede, og om vinteren har de taget langskaftede sko eller træsko på.