Muzeum Izba Polska

"Roepigerne" i Sakskøbing

Omkring år 1900 kom en stor gruppe polske indvandrere - mest unge kvinder - til Danmark for at arbejde her. For manges vedkommende blev det på de lolland-falsterske sukkerroemarker, og man begyndte at kalde dem "roepiger". I 1940 blev billedhuggeren Gottfred Eickhoffs skulptur "Roepigerne" opstillet i Sakskøbing på Lolland til minde om de polske indvandrere, som på det tidspunkt stort set var blevet respekterede, fuldt integrerede medlemmer af samfundet.

  • "Roepigerne" i Sakskøbing
  • "Roepigerne" i Sakskøbing
  • "Roepigerne" i Sakskøbing

Fejringen af 75-året for opstillingen af Eickhoffs skulptur fandt sted i dagene 25.-27. november 2015. Den 25. november fortalte ekspert i polsk indvandring Søren Kolstrup på Saxenhus i Sakskøbing om de polske indvandreres historie fra 1892 til i dag. Den 27. november 2015 bidrog Sakskøbing Tambourkorps og Brass Band og en udstilling om sukkerroeproduktionen på Lolland til markeringen.

Den 27. november kulminerede fejringen med afsløringen af en mindetavle for de polske roepiger og deres store bidrag til det lokale samfunds udvikling. Der blev også holdt taler. Den polske ambassadør Henryka Mościcka-Dendys overraskede alle og høstede stort bifald, da hun fremførte næsten hele sin tale på dansk (hun havde kun været ambassadør i 14 dage, men havde i 2003 arbejdet i København for Østersørådet). Borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder gav i sin tale en detaljeret fremstilling af roepolakkernes og "Roepigernes" historie.

Udstilling

Kontakt

Museum Polakkasernen

Højbygårdvej 34, Tågerup, 4970 Rødby

Phone: 25 77 92 01

E-mail:  info@polakkasernen.dk

CVR: 35612831

MobilePay: 69 85 44

Entré kr. 50,- pr. voksen. Børn under 12 years free.

Historisk fortælling i forbindelse med gruppebesøg kr. 500,-

Museet åbner i 2026 for individuelle besøg i alle påskedagene 2. til og med 6. april klokken 14.00 til 16.00. Sommeråbent fra 1. juli til og med 30. september – alle dage undtagen mandag klokken 14.00-16.00. Museet er desuden åbent i Uge 42 ligeledes klokken 14.00 til 16.00.

Det vil desuden være muligt at aftale gruppebesøg det meste af året (minimum 10 personer) uden for den normale åbningstid. Dog ikke i december og januar.

Gruppebesøg skal aftales på telefon 25 77 92 01. Henvendelse kan desuden ske på e-mail  info@polakkasernen.dk

Stil et spørgsmål
Museum Polakkasernen © Alle rettigheder forbeholdt
Projektet er medfinansieret af Polens Udenrigsministerium fra Polonia midler.
Ved at benytte vores side accepterer du, at cookies bliver gemt på din enhed. Vi bruger cookies til statistik. Du kan ændre indstillinger vedrørende cookies i din browserprogram.